We will depart in steps. Emilie and Thea will touch down on the 22nd feb, I will follow on the 26th.

Get the flags out, here we come

Here, the rich can come and take a dip, drink a margarita and enjoy the view. If you (like us) don’t have the S$400 a night the rooms costs, you can take the cheap route. For S$20 you will be given access to the boat – but not the drinks or the pool. And I tell you.. Its f-ing hot up there.

But, as you can see, the view is really from the top.

RoboCup is WorldCup for robots. The smartest robot builders in the world compete in all sorts of disciplines. The main one being football. I think the goal is to actually compete against a real human team one day but at current its hard for these little critters to walk – not to mention kick the ball. Even though is was really good fun seeing what we have achieved with robots, and how far we have to go to be anywhere near the scifi we see at the movies.

Now my wife was a good sport and did in fact enjoy some of it, so on my part I kept it short and then we raced to VivoCity to catch the new Toy Story in Gold Class.

Very good movie and super day it turned out to be.

As Thea put it this morning. Its been long, its been short. Looking back it seems like she just came into our life’s yesterday. On the other hand, when we talk specifics about the first days on the hospital, it seems like ages ago.

Were been going to the pool more and more. I think she really enjoys it – Thea is not so sure, but maybe she is just being overprotective. Today she splashed her hand in the water. So much so, that she hit herself in the head with lots of water. She didnt cry or anything just a little startled – the she resumed and.. did it again. I think she is turning into a water-lover.

We have had quite a night. Emilie wouldn’t sleep and the upstairs neighbor kept stomping the floor/ceiling. So, I woke for the hundred time at 5.45am. After about 45 minutes of tossing and turning I decided I had enough.

Therefore I got up .. and look and behold what an awesome site out the window!

Its been raining for quite a while but it looks like its finally turning.

So, I drove to work with that sunset as the background. Good way to start the day.

Så kom hun endelig – selvom det jo var to uger for tidligt. Jeg tror i hvert tilfælde at både Carsten og jeg var lidt overraskede – jeg havde jo fortalt Emilie at hun skulle komme ud til os den 25. November – men nej, hun skulle være en lille skorpion Alligevel havde jeg jo ventet på hende med spænding. Så det var jo også endelig!

Veerne begyndte om eftermiddagen, og vi var meget i tvivl om det nu var rigtige veer eller bare plukveer, men som aftenen skred frem blev de mere og mere regelmæssige – og der var vist ikke rigtig nogen vej uden om. Alligevel var vi lidt nervøse for at møde op på fødegangen i tilfælde af vi blev sendt hjem igen. Omkring kl. 01.00 sagde jeg til Carsten at vi hellere måtte pakke os sammen, hvis jeg skulle klare taxaturen. Kl. 01.30 blev jeg tjekket af jordmoderen der sagde at jeg ville føde i dag. Og det fik hun ret i, for 3 timer senere kl. 04.26 havde jeg Emilie i favnen for første gang. Og hvor er det dog fantastisk at kigge på sådan et lille væsen, der er skabt af Carsten og jeg. Beskyttertrangen er helt enorm. Og med en computerfanatiker som far, lå der et billede af Emilie på Facebook da hun var ca. 10 minutter gammel.

Efter Emilie havde ligget hos mig og fået lidt bryst, gik Carsten og jordmoderen ud og fik hende målt og vejet. 3030 g og 49 cm lang – hovedomkredsen var 33,5 cm. Omkring kl. 6.00 nåede vi op på stuen, vi havde booket et enkelt værelse, for det var den eneste måde vi kunne have Emilie hos os hele tiden. Derefter fik vi endelig sovet et par timer, men så startede dagen jo på hospitalet og værelset føltes lidt som en banegård indimellem. Emilie havde to grimme oplevelser på sin første dag, børnelægen der kom og tog tøjet af hende og vrikkede i alle hendes led, og sygeplejersken der kom og gav hende en vitamin k indsprøjtning. Begge oplevelser gav vræl og våde øjne. Der kom også en ammekonsulent forbi som talte så hurtigt at jeg måske fattede 1/3 af hvad hun sagde. Jeg fik besked på at amme hver 4 time, hvilket var helt umuligt, for Emilie sov 6 timer i stræk og hun lod sig ikke sådan lige vække. Om aftenen havde vi først besøg af Sydney, Camilla og Michael – senere kom Marie og Mikkel.  Da der blev ro på stuen igen fik vi sovet lidt mere.

Ud på natten blev Emilie pludselig helt utrøstelig, og de nye uerfarne forældre ringede efter sygeplejersken for at høre om det lille pus var okay. Sygeplejersken kom og sagde at Emilie skulle have lidt varme, og tog så vores barn og gik ned i nursery’et. Den tyggede jeg på i 5 minutter, og skyndte mig så ned og hente hende igen. Singaporeanerne lader typisk sygeplejerskene passe de nyfødte, vi skulle skrive under på at vi påtog os ansvaret for at have Emilie på værelset hos os hele tiden. Derfor troede sygeplejersken sikkert at vi ville have ro, men i virkeligheden ville vi jo bare have et godt råd. Da vi var tilbage på værelset igen faldt Emilie i søvn ved siden af mig i hospitalssengen.

Tirsdag eftermiddag tog vi hjem eftersom børnelægen ikke så nogen grund til at vi skulle blive, vi syntes også at 1 1/2 døgn på hospitalet var rigeligt.

Its been different though. Normally it would require a lot of booze but since Emilie came into the picture, nights on the town has been limited.

Still we did manage to do a couple of brunches, two new websites (this one and henriksen.ch (do check it out)) a walk around the reservoir, a movie, some spa and some trips to the pool.

They are flying out tonight going back to Switzerland.

But..

Then there is the rainy season. Sure, its still warm and there is still sun. But we do get ALOT of rain.

Therefore I have been pretty much stuck at work the last month, having to make the decision on whether I should chance riding home on my bike (25 min) and risk getting totally socked by the rain, or take the safer cab that will cost me.

At current the rain is up 4-1 this month

But times fly and here we are. Five months and somewhat wiser. Emilie is learning new stuff every day. Just yesterday she were laughing – like a real person